www.kenzo-ecco.dk

 

 

 

 

 

 

Asasara Be My Ecco

 

Ecco er en Blue Merle Border Collie, som er født den 9. februar 2004. Han er fra Asasara ved Lone Sommer.
Vi har før talt om at det kunne være dejligt at have 2 hunde, da Allan også gerne ville gå til hundetræning. Men hvilken race skulle man så vælge?? Og hvornår skulle det lige være?
Det kom Ecco så til at bestemme. Jeg blev ringet op af en god veninde fra hundeklubben, som spurgte om vi ikke ville have en Border Collie? Hun kendte godt Ecco, eftersom hun havde trænet ham før og syntes at han helt bestemt var en dejlig hund. Men hun skulle til at have barn, så tiden for at få en hund mere var der ikke lige for hende og hendes kæreste, da de selv havde 2 hunde i forvejen.
Vi talte lidt om det og blev enige om at tage ned og se ham, det kunne der jo ikke ske noget ved. Allan var solgt med det samme, hvor jeg var lidt mere tilbageholdende. Det plejer jo at være mig, som skulle tage de store beslutninger, så det kom helt bag på mig, at Allan var helt solgt og ret hurtigt sagde.: Ham tager vi??

 

Vi tog hjem og "sov på det" og aftalte at vi ville ringe tilbage til Gert næste dag. Jeg syntes at det var en stor beslutning af vælge hund nummer 2, for vi har den holdning at hvis vores hunde har været alene om dagen mens vi har været på arbejde, så skal den ikke være alene om aftenen. Og det er jo ikke alle som syntes om at man kommer med 2 store hunde. Samtidig vil det altid være lettere at få passet en hund end to hunde. 

Jeg ringede og talte med Gert næste dag. Han var glad for at vi ville have ham, eftersom han kendte mig fra klubben og vi var glade for at han ville afgive Ecco til os. Han havde ikke længere tid til Ecco og syntes at det var synd for at ham, at han ikke blev brugt eftersom han gerne ville. Jeg må sige, at det må have været en meget svær beslutning. Men det er super sejt og jeg er fuld af respekt overfor hans beslutning. Han viste nemlig, at han tænker mere på sin hund end på sig selv

Vi blev enige om at hente Ecco den 12 august 07. Det må have været svært at sige farvel til sådan en dejlig hund. Men Gert vidste at han fik det godt og han kom "hjem til Støvring" igen. Så han var helt sikker på at det var den rigtige beslutning.


Uh ha vi var spændte på at få ham hjem og se hvad Kenzo syntes om at få selskab af en anden hanhund . Nu var han jo vant til at være "enehund" og få alt opmærksomheden.

De første 14 dage efter vi havde fået Ecco sov jeg i stuen med ham, mens Allan & Kenzo var i resten af huset. Det var jo vigtigt at Ecco blev en del af flokken samtidig med at der skulle noget tilvænning til for vores forkælede Kenzo. Det var tydeligt at mærke på Ecco at han var meget bange for at vi ikke kom tilbage, når vi skulle på arbejde. Det er sikkert ganske normalt, eftersom han lige havde skiftet hjem.

Han skulle jo vænne sig til os og vi skulle lære ham at kende.

 

Men ret hurtigt blev Kenzo & Ecco venner. Det vil sige, at de har lært at acceptere hinanden og de tager da af og til en ordentlig legetur i haven. Det er virkelig noget af det, som kan gøre en glad og hvor er det fascinerende at se på deres "sprog".

 

Jeg går til lydighed med Ecco, både DCH´s program og DKK. Allan går til agility med ham, så man må sige at han bliver brugt. Og han nyder jo virkelig at lave noget. Han vil gøre hvad som helst for at få en godbid og gøre en tilpas.

 

Han er en super hund, som man kun kan holde af. Jeg havde slet ikke troet at man kunne blive ligeså glad for en hund, som man fik som voksen. Men det kan man altså :-)

 

Vi er så glade for at have fået Ecco og både opdrætteren (Asasara) og Gert, som er Eccos tidligere ejer har begge gjort et stort stykke arbejde, for han er da bare en fantastisk hund.

 

Eccos Stambog.:

LP1 Don Swift
HD B

Taff
ISDS188477

Moss
ISDS160731

Juno
ISDS132383

Meg
ISDS198537

Bob
ISDS119917

Juno
ISDS135551

LP1 LP2 LP3
Nice Of You To Come Bye Panik
HD A

Dt.Jgd.Ch., Dt.Ch., Dt.Ch.(VDH)
Iontac Blue vom Weideland
HD A

 

Casanova Cameron von Weideland
HD A1

 

Sh.Ch. Cories Diminuendo
HD A2

Spontaneous Spottie
(ISDS 230196)  HD B1
spotstaar.jpg (33767 bytes)

Ben
ISDS 164008

Nell 
ISDS 181703

 

 

 

 

kenzo-ecco.dk © 2008 • Privacy Policy • Terms of Use