www.kenzo-ecco.dk

 

 

 

 

 

 

DM

 

29.08.09.: Vi har været til DM :-)

Ecco og jeg var inviteret med til DM i klasse 2 i år. Skønt.. så var et af mine mål nået :-) Kreds 6, som stod for arrangementet havde lavet et rigtig godt arrangement. Der var lavet en hjemmeside, hvor man kunne se deltagere og følge med i programmet m.m. Dejligt. Det betyder rigtig meget, når man skal af sted.

Vi var 4 fra Støvring som havde kvalificeret os i DKK lydighed. Sine med Dee Dee i klasse 1, Heidi med Talis, Helena med Jubii i klasse 3 og mig i klasse 2. Det at være blandt de bedste i Danmark er jo flot i sig selv :-)

Allan tog med, så det var rigtig hyggeligt. Dejligt.. at han gider at støtte mig/være der når det nu betyder så meget for mig. Vi var dernede i god tid og fik sat teltet op. Det går bedre og bedre med at stille det op, thi hi. Der var endda en som kom og spurgte om jeg ville hjælpe med at sætte deres telt op, thi hi.. Det troede jeg aldrig jeg ville blive spurgt om, da jeg ofte bliver mobbet/grint af fordi jeg er så ringe til det. Men de spurgte måske fordi de ikke kendte mig, ha..ha..

Klasse 2 og eliten var helt op af hinanden og klasse 1 og 3 var sammen, så vi sad desværre ikke sammen den dag. Æv altså.. Jeg skulle først op som nummer 14 ud af de 20 deltagere, så der var god tid. Vi startede med inmarch med Aarhus pigegarden, hvor man gik kredsvis. Derefter gik prøverne igang.

Jeg syntes egentlig ikke jeg var mere nervøs end jeg plejer at være, så det var dejligt. Men lidt sommerfugle er der nu altid. Det er måske også meget sundt? Endelig blev det vores tur og vi startede med fællesdæk, hvor Ecco lå ude på fløjen ved siden af en berner sennen. Den lå lidt uroligt og jeg kan huske at den rejste sig engang til en prøve i Vejen. Uh ha.. hvor er det bare en forfærdelig øvelse. Men det gik godt :-)

Fri ved fod gik fint, han var med uden at hænge/flagre men blev lidt vild i de 2 skridts øvelser. Jeg kan ikke lade være med at smile lidt af det, for man vil jo gerne have en hund som er glad og det må man sige han er. Jeg har set videoen bagefter og ligeså snart han sidder på plads og venter på hvad han skal i gang med logrer den lille hale. Spring gik fint, men han havde lyd på, så det betyder at han var lige lidt for stresset/kørt op. Stå og sit var fin, han blev stående flot i stå.. nogle gange kan han godt komme til at dreje med lidt rundt. Feltet var perfekt. Han har fået et meget bedre felt uden trippen efter at jeg er begyndt at ligge belønningen under båndet ved bagkanten. Fedt..når det man træner på virker :-) Stillingsskift var perfekt. Han var lige ved at snuble da han skulle fra sit til stå. Indkald kom han stormende. Vi blev udsat for et meget svært indkald hvor vi blev dirigeret meget over til venstre, men han klarede det så flot. Så var der kun næse prøven tilbage. Han virkede til at han havde "næsen" med sig da han blev sendt derud. Man han stod og byttede meget rundt på dem og kom desværre tilbage med den forkerte. Æv, æv og atter æv. Han har aldrig taget en forkert næseprøve til en prøve før og jeg har aldrig prøvet at få 0 i en øvelse. Så det var jeg selvfølgelig lidt skuffet over. Men dommeren havde lagt dem i en firkant med 2 ved den forreste række og 2 bagved. Det var den i højre hjørne som han skulle tage og det virkede til at han stod oveni den? Han var slet ikke ude at snuse til den. Så han var nok lige lidt for stresset og han er jo så glad/stolt når han kommer tilbage til mig, så det gik bare lige lidt for hurtigt.

Det var selvfølgelig rigtig ærgerligt at Ecco lige skulle lave fejl den dag. Kunne han så bare have valgt en anden prøve at lave den fejl. Men jeg ved at han gjorde det ikke bevist og han er jo stadig den samme fantastiske hund som altid. Her er det man som hundefører skal være god til at se ALT det som gik godt og her må jeg sige at de andre øvelser gik super. At han så lige glippede en lille næseprøve kan jo ske for selv den bedste. Det er jo dyr man har med at gøre og selvfølgelig kan de også lave fejl. Jeg tænker selv lidt som hvis jeg skulle gå til dans.. ja.. så ville jeg nok komme til at lave et forkert dansetrin eller 2. Det var bare det Ecco kom til.

Det viser jo at alle kan blive danmarksmester den dag. Det handler om at lige netop den dag fungere alt perfekt mellem hund og fører. DKK havde inviteret 20 med i stedet for 15 sidste år og jeg må indrømme at jeg ville hellere at de kun inviterede 15 deltagere så man kunne få nogle kommentarer på sin dommerseddel. Det er lidt en tom fornemmelse at jeg f. eks. har fået 9 i en øvelse og aner ikke hvad der blev trukket for. Syntes det er rart at man bagefter kan læse hvad der gik godt og hvad der gik mindre godt. Men her skal man gætte sig til det.

 En anden rigtig god ting var jo at trods et 0 i en øvelse fik vi 1. præmie. Det viser jo at de andre øvelser gik godt, når vi nu mistede 20 point og alligevel kunne få 1. præmie. Vi fik et flot rødt bånd hvor der stod DM 2009 LP2 og et sort fleece tæppe hvor der var broderet DM kreds 6 LP2.

Vi er ved godt mod og er stolte af at vi trods alt ikke blev sidst og vi var med til DM. Vi kommer stærkt igen. Der skal mere til at slå os ud af den, for jeg ved at sammen er vi et godt team :-))

 

Juhuu.. vi skal til DKK´s DM i Klasse 2 den 29. august :-)

Vi har igen i år kvalificeret os til DKK´s DM, hvor det er de 20 bedste i hver klasse som bliver inviteret. Neej hvor er jeg glad. Vi skal heldigvis kun til Sabro i år, skønt. Vi ligger nr. 1 ud af de 20 hunde som er inviteret, så det bliver spændende.

Der er lavet en fin hjemmeside, hvor man kan læse om deltagere, se tidsplaner, dommere m.m.

www.lydighed.com

DCH´s DM den 27-28 september 2008

 For at kunne komme med til DCH´s DM skal man lave 3 gode resultater i det pågældende konkurrence år, for muligvis at blive udtaget til DM. Det er sådan, at de 5 bedste i kredsen bliver udtaget. Så i år var der spænding til det sidste, da jeg ikke har været ude i så mange DCH konkurrence fordi jeg har valgt at gå DKK ved siden af.

 

Men vi landende som nummer 2 i kredsen ud af de 5, som blev inviteret. Jubii.. vi skulle til DM , som i år fandt sted i Hjørring den 27 og 28 september, så det var dejlig tæt på.

 

Da jeg overtog Ecco for lidt over et år siden havde jeg aldrig troet at vi ville være nået så langt på så kort tid.

 

Jeg modtog et rigtig flot brev fra kredsformanden, Peder Søndergaard hvor der stod noget med, at bare det at være udtaget var specielt og var der noget han kunne gøre for at man fik en god dag skulle man bare ringe til ham. Derudover modtog jeg et generelt brev om nogle praktiske informationer. Udover det har der været en speciel hjemmeside www.dchdm.dk. Man må sige, at der virkelig har været styr på tingene. Noget som betyder så meget, når man skal deltage og specielt når det er første gang nogle sinde at man er af sted. Det giver en dejligt ro når man kan se at der bare er styr på tingene

 

Lørdag kom vi derop ved 9 tiden. Vi blev mødt med skilte det sidste af vejen til DM og organiserede parkeringsforhold. Man havde fået et p-skilt, så man havde en bestemt parkeringsplads hele weekend. Man skulle være klar til indmarch 10: 30, hvor man skulle gå kredsvis med fane.

 

Derefter var der en flot tale, hvor bare det at være med var STORT. Der blev blandt andet sagt, at det var Danmarks bedste hunde og Danmarks bedste hundfører som stod her. Og det var hårdt arbejde, som de havde dybt respekt for. Først der gik det rigtig op for mig, at jeg rent faktisk var til DM og det at være inviteret med var helt specielt.

 

Selve konkurrencen gik i gang klokken 12 og vi havde 2 dommerhold i C-klassen. Et om lørdagen og et om søndagen. Jeg var nummer 20 og skulle starte ved dommerhold 1 som den sidste på dagen klokken 15:30. Det passede mig godt at starte der og ikke være den første. Men dagen var lang og sommerfuglene voksede sig større og større sidst på dagen. Inden jeg skulle ind hjalp Heidi mig lidt. Tog en enkelt apport.. hvor Ecco løb med kastet. Uh ha.. tog den et par gange mere, hvor jeg fik fortalt Ecco, at sådan noget gjorde man altså ikke. Godt han gjorde det inden jeg skulle ind. Men nu var jeg alligevel lidt nervøs over den øvelse. Nå.. forsøgte at tænke positivt og tænke på Ecco udføre den perfekte øvelse. Selvfølgelig kunne han apporten nu . Endelig blev det vores tur.

 

Der var en del supporter fra Støvring, som var kommet for at se os. Hvor var det dejligt at se jer alle sammen. Det varmer, at i gider at køre hele turen til Hjørring for at være ”støtte og opbakning”. Vi skulle starte med spring, lineføring, sit, stå og apport.

 

Her er Ecco ved at udføre springet.:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Apport gik godt. Han blev pænt siddende mens jeg kastede apporten, men kom lidt skævt ind med den, så det blev vi trukket lidt for.

 

 

Lineføring gik også rigtig godt. Han var bare ”på” uden at presse, som han plejer at gøre.

 

Ud af de opnåelige 85 point mistede vi 2,4 point, så det var en god start.

 

Søndag skulle vi ind 9:30 og have dæk, felt og rundering. Jeg havde ikke sovet så godt om natten, så jeg var godt træt, da vi skulle af sted. Utroligt, som man kan få sig selv ”gearet” helt op. Vi ankom til Hjørring 7:50 og ville gå over og se første hund. De var allerede i gang og var noget før tidsplanen. Så det var lige før jeg fik stress inden jeg skulle ind. Men nåede da at ”falde” ned inden det gik løs. Startede med dæk, som gik fint. Efter dæk skulle jeg have rundering i et telt, som jeg ikke rigtig har fået trænet på, så jeg var spændt. Men de træer, som de havde planlagt at de ville bruge havde kommune fældet ugen før, så de blev nød til at finde noget alternativt. Og det var så et telt. Jeg var meget spændt på rundering, da jeg har mistet denne øvelse de sidste 2 gange jeg var af sted. Men 3 gang er lykkens gang J. Og Ecco løb fint ud til Andreas, ja. Det hed figuranten altså og gøede flot og vedvarende. Da jeg kom derud, for at tage ham i snor kom han til at dutte på hans hånd med snuden. Så det trækker lidt ned (0,4) point.

Feltet var på en bakketop i højt græs og jeg vidste fra de andre at genstanden var en sko. Jeg sendte ham ind og i løbet af 10 sekunder havde han fundet skoen og kom stolt tilbage til mig med den. Neej. Hvor var jeg bare glad.

 

Søndag havde vi mistet 0,8 point ud af de 65 mulige.

 

Så var der ellers hygge og hundesnak indtil vi skulle have inmarch og afslutning og man må sige, at det blev gjort med maner. Vi gik efter hinanden klasse vis og i nummer orden med faner og musik. Derefter blev vi kaldt op en og en og fik vorespoint, diplom og vores placering.

 

Ecco og jeg endte med 146,80 point. Vores bedste resultat nogensinde, så jeg var glad. Vi blev nummer 6 ud af de 40 deltagere som var med i C-klassen. Kun 0,80 point fra nummer 3 og kun 2,8 point fra vinderen. Så man må sige at vi lå tæt.

 

Men uanset placeringen var det en KÆMPE oplevelse som var helt fantastisk at være med til. De havde lavet et rigtig godt arrangement hvor alt bare klappede og alt var nøje tilrettelagt  .

 


 

 

 

 

 

 

kenzo-ecco.dk © 2008 • Privacy Policy • Terms of Use